Desværre vælger alt for få de mange muligheder, som følger med en uddannelse som kok, tjener, receptionist eller uddannelsen inden for smørrebrød og cater. For mens erhvervet buldrer afsted med flotte vækstrater i både beskæftigelse og omsætning, halter optagelsestallene efter på erhvervsskolerne.

Ultimo oktober lancerer HORESTA og 3F brandingkampagnen af hotel- og restauranterhvervet ved navn ’Hospitality Career’. Kampagnen skal være med til at fortælle de gode historier og synliggøre mulighederne for de unge, hvis de vælger en karrierevej i erhvervet.

I HORESTAs kanaler vil vi løbende holde jer underrettet på de forskellige dele af kampagnen, som gør brug af talenter fra branchen, influencers og masser af indhold til sociale medier. I vil selvfølgelig også blive informeret om, hvordan jeres virksomheder kan bidrage og støtte op om kampagnen.

Nedenfor kan I se en optaktsvideo fra photoshoot med de talentfulde ambassadører på hotelrestauranten Sukaiba i Bella Sky.

Log ind