Identificer indsatsområder, spørg om hjælp, tænk nye samarbejder og gør det let for forbrugerne at vælge ansvarligt og bæredygtigt.

Det var bare nogle af de mange gode budskaber, som talerne fra scenen på HORESTA Årsdag 2019 delte med de flere end 700 fremmødte.

Som altid startede dagen med countdown og et brag af et show for at vise, at det er oplevelseserhvervet, der samles på HORESTA Årsdag.

Publikum var blandt andet vidner til den energiske keynote speaker Dietmar Dahmen, der hev en flammekaster frem for at illustrerer, hvordan vores overforbrug af klodens ressourcer påvirker den globale opvarmning. Herefter gav han sine bud på, hvordan virksomhederne og vores erhverv i endnu højere grad kan være en del af løsningen.

Efter et sent afbud fra en taler trådte HORESTA og 3F’s ambassadører fra brandingkampagnen ’Hospitality Career’ til og indtog scenen. Her fortalte de om talentfulde fagfolk, hvorfor de har dedikeret deres tid til at fortælle om erhvervets muligheder og om deres faglige stolthed. Og selvfølgelig hvordan bæredygtighed fylder i deres hverdag.

HORESTA præsenterede også en bæredygtighedsstrategi, SusDANEable for the future, som afsæt for dagen. Målet er at gøre Danmark til verdens mest bæredygtige destination og dansk turisme til det mest bæredygtige turisterhverv i verden. Du kan læse strategien her.

Se en video med højdepunkter fra salen nedenfor. På mandag kommer endnu en video med både kommentarer fra deltagere og indtryk fra årsdagens Community Pavilion.

Foto: Büro Jantzen

Debat: Danmark skal have en turisme vi kan leve af og med

En "grøn" destination med rent vand og ingen skrald. Sådan bliver Danmark opfattet i vores europæiske nabolande. Det viser en ny analyse, hvor VisitDenmark har spurgt 6741 personer i Tyskland, Sverige, Norge, Holland og Storbritannien om deres holdning til bæredygtig turisme.

Log ind

NYHEDSBREV
HOLD DIG OPDATERET MED NYHEDER FRA HORESTA

Venligst accepter betingelserne