Da beskæftigelsen var på sit højeste før krisen var knap 70.000 personer beskæftiget i restaurantbranchen. I dag er tallet vokset til 100.000. Det svarer til en vækst på næsten 45 pct., viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. I samme periode er den generelle danske beskæftigelse steget med blot 0,7 pct.

”Udvikling i udespisekulturen, flere turister, Michelin-stjerner og et generelt øget fokus på gastronomien har uden tvivl været med til at hjælpe denne udvikling på vej i erhvervet”, siger Jonas Kjær, cheføkonom hos HORESTA.

Han uddyber, at erhvervet fra 2017 til 2018 har øget beskæftigelsen med 3,1 pct. Denne vækst er dog kun halvt så stor som i 2016, hvor beskæftigelsen voksede med rekordhøje 6,2 pct. Fra Jonas Kjær lyder en del af forklaringen:

”Der er ingen tvivl om, at der er kommet mange nye restaurantvirksomheder de senere år, og det har skabt en ny konkurrencesituation. Ikke kun om kunderne, men også om de dygtigste medarbejdere”, fortæller han.

De klassiske restauranter vokser mest

Mens antallet af medarbejdere i grillbarer, pizzeriaer og isbarer er faldet de senere år, så er historien en anden hos kategorien for egentlige restauranter, som stadig øger beskæftigelsen. Jonas Kjær fortæller dog, at der er ved at tegne sig et nyt mønster i branchens udvikling.

”Da der i sommers kom tal for udviklingen i antallet af virksomheder i restauranterhvervet, så vi for første gang i lang tid en stagnation, hvor der ellers mange år i træk var kommet nye spisesteder til. Dermed bliver det interessant at følge, hvilke konsekvenser det får for branchens beskæftigelse”.

For yderligere information kontakt:

Har du fået læst?

Log ind

NYHEDSBREV
HOLD DIG OPDATERET MED NYHEDER FRA HORESTA

Venligst accepter betingelserne