Efter lang tid ser det nu ud til, at regeringen og Socialdemokratiet er enige om flere initiativer, der kan lette adgangen for international arbejdskraft. Og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg er klar til at fremlægge de forslag, som Socialdemokraterne er enige i. Der er dog ikke opbakning til hverken en landespecifik beløbsordning eller en udvidelse af positivlisten, som regeringen oprindelig foreslog.

Blandt partiernes fælles interesser er en styrkelse af adviseringsordningen, som HORESTA længe har efterlyst. Det betyder, at virksomhederne skal have information, når der sker ændringer i de internationale medarbejderes arbejdsforhold. Det er oplysninger, som det offentlige ligger inde med, mens virksomhederne ofte lever i uvished. Det har resulteret i arbejdsgiverne har fået store bøder, hvis ikke informerer arbejdspladsen, når eksempelvis medarbejderens private forhold ændrer sig og opholdstilladelsen bortfalder.

HORESTA roser aftalen, men savner flere elementer.

”Vi har længe efterlyst, at det sikres, at virksomhederne ikke uforskyldt kommer i klemme i systemet - med store bøder og voldsom medieomtale til følge. Og vi er meget tilfredse med, at der er en bred politisk opbakning til sikre virksomhederne bedre", siger HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch Andersen. Hun fortsætter:

"Vi havde gerne set en aftale, hvor man for eksempel havde vedtaget en differentieret beløbsgrænse eller sænket den på tværs af alle erhverv. Vores analyser viser, at problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft er blandt virksomhedernes største udfordringer. Vi hilser aftalen velkommen, da den mindsker bureaukrati i forbindelse med ansættelse af internationale medarbejdere, men den løser ikke virksomhedernes grundlæggende udfordringer med at skaffe tilstrækkeligt med kvalificerede ansatte”, siger Kirsten Munch Andersen.

Hun tilføjer, at manglen på medarbejdere blandt andet gør, at virksomhederne må sige nej til ordrer.

De centrale punkter i regeringens forslag om udenlandsk arbejdskraft, som Socialdemokratiet ikke ville støtte, er en landespecifik beløbsordning, udvidelse af positivlisten og afskaffelse af krav om at udlændinge, der arbejder i Danmark, skal have løn udbetalt på en dansk bankkonto. Derudover kan Socialdemokratiet ikke bakke op om, at virksomhedscertificeringen efter fast track-ordningen lempes fra 20 til 5 fuldtidsansatte og forslaget om mere fleksible regler for arbejdstid (minimum 30 timer om ugen) skal kun gælde beløbsordningen, ligesom forslaget om ændringer i selvforsøgelseskravet skal "justeres". Socialdemokratiet forbeholder sig derudover ret til at stille forslag om højere bødestraffe ved illegalt arbejde.

80.000 ledige hoteljobs i USA

USA’s hotelbranche kæmper for at skaffe flere medarbejdere, i år forventes ansat 45.000 nye. Manglen på arbejdskraft tvinger lønningerne op, det kan betyde dyrere hotelovernatninger.

Log ind