Af Katia K. Østergaard. Adm. direktør i HORESTA, Helene Toxværd. Landsformand i LLO Danmark, Jannick Nytoft. Adm. direktør i EjendomDanmark og Johan Hedegaard Jørgensen. Formand i Danske Studerendes Fællesråd.

Deleøkonomien har mange fordele og er for mange et håb om bæredygtighed og ny vækst – men de nye muligheder skaber samtidig nye udfordringer, som vi er nødt til at håndtere. Vi ser det på udlejningsmarkedet, hvor nye innovative og digitale platforme i disse år brager frem.
Det er blevet en stor del af overnatningsmarkedet i hele landet. Faktisk så stor en del af overnatningsmarkedet, at der flere steder korttidsudlejes huse, lejligheder og værelser permanent. Det mindsker antallet af boliger, presser priserne op på boligmarkedet og sender studerende ud af byerne. Det er langt fra deleøkonomiens idylliske drøm og kræver, at der bliver fastsat rimelige grænser for, hvor meget boliger skal bruges som en salgsvare i en professionel udlejning.

Den nye regulering af deleøkonomien er ved at blive vedtaget på Christiansborg, hvor hensigten netop er at sætte grænser for antallet af udlejningsdage og give myndighederne mulighed for at kontrollere dette. Det er aldeles nødvendigt, men desværre mangler der sammenhæng i regeringens lovforslag.

Det skyldes, at grænserne for ’deleøkonomisk’ udlejning kun skal gælde for udlejning af hele boligen. Udlejningen af et eller flere værelser bliver ikke begrænset – men har politikerne glemt, at tusindvis af studerende og andre med en lille økonomi ikke har råd til at leje en hel bolig, men blot lejer et værelse? Vi må ikke glemme, at boligmarkedet omkring de større studiebyer er i forvejen hårdt presset af stigende priser og en stor mangel på tilgængelige og betalelige studieboliger.

Derfor har vi ikke brug for en lovgivning, hvor det er langt mere favorabelt at korttidsudleje sine overskydende værelser frem for at udleje dem til for eksempel studerende. Især ikke når unge, studerende og lejere der ikke allerede har foden inden for boligmarkedet i særdeleshed allerede kæmper for at finde boliger til rimelige priser. Det håber vi, at politikerne er enige i.

Samtidig er en ny lov ikke noget værd, hvis den ikke bliver overholdt. Derfor er det afgørende, at myndighederne får de rigtige værktøjer til at kontrollere lovgivningen. Med regeringens lovforslag skal der indsamles skatteoplysninger fra personer, der korttidsudlejer deres bolig. Det bakker vi op om. Men med skatteoplysninger alene, når vi ikke det ønskede resultat, og det er ikke muligt at kontrollere antallet af udlejningsdage. Et beløb siger ikke noget om, hvor mange dage en bolig er blevet korttidsudlejet. Derfor er der brug for, at man sammen med skatteoplysningerne også får oplysninger om antallet af udlejningsdage. Det ville reelt give mulighed for et tilsyn og sikre, at den nye lovgivning i højere grad bliver overholdt.

Det har man faktisk gjort i Spanien. Her pålægger lovgivningen udlejningsformidlerne foruden skatteoplysninger blandt andet at indberette data om antallet af udlejningsdage, hvem der udlejer, og hvem der ejer boligen. Data som udlejningsformidlerne allerede har og som også Airbnb samarbejder med de spanske myndigheder om at indberette.

Og i Island er der indført et system, hvor privat korttidsudlejning af boliger skal registreres hos myndighederne. Herefter udstedes der et ID-nummer, så myndighederne har en reel mulighed for at vide, hvem der rent faktisk bruger deres boliger til korttidsudlejning uanset om det sker via Airbnb eller andre platforme.

Deleøkonomiske platforme vokser med lynets hast, og mange andre steder i verdenen har man sikret sig mod de ulemper, det medfører. Langt bedre end den lovgivning, som Christiansborg er ved at vedtage nu.  

Men der er brug for at vi også i Danmark får gavn af deleøkonomiens positive muligheder, men også får sikret os mod de ulemper, den kan medføre. Således at studerende og andre lejere ikke klemmes i politikernes iver for at tækkes Airbnb. Det gør vi bedst ved ikke at lave undtagelser for værelsesudlejningen og lave et simpelt registreringssystem, der giver myndighederne adgang til udlejningsdata. Det er vi alle bedst tjent med.