Hos Sunset Boulevard har man satset på uddannelse og dataopsamling. Og det har vendt et millionunderskud til gæsterekord i kæden. Det fortæller direktør Jens Broch i det nyeste nummer af Visitor.

Om et stort underskud i 2017, fortæller han:

”Vi havde mistet forståelsen og grebet om vores egen forretning. Vi havde tabt lidt ydmyghed og forsømt vigtigheden af, at man skal være klar til at tage imod gæsten, fra det sekund vedkommende træder ind af døren. Det var vi ikke dygtige nok til, og vi havde ikke gjort nok for at forbedre os”, siger Jens Broch til Visitor.

Han uddyber, at en del af opgaven for ham var at trimme nogle udgifter, men det var også klart, at man ikke kunne spare sig til succes. Derfor investerede man blandt andet i uddannelse, dataopsamling og anvendelsen af informationen.

Læs mere om historien her, hvor Jens Broch uddyber virksomhedens forandring og giver et indblik i sin lederstil.

Log ind