De næste to år er det fortsat Jens Zimmer Christensen, som er formand for HORESTA – både for HORESTA Arbejdsgiver og HORESTA Brancheforening.

Jens Zimmer Christensen blev første gang valgt som HORESTA-formand i 2009. Han er desuden præsident for den europæiske hotel- og restaurantorganisation, HOTREC, samt formand den europæiske hotelklassifikation, Hotelstars Union.

Samtidig med genvalget af formanden har HORESTAs repræsentantskab genvalgt Joachim Knudsen fra Food Folk Danmark (McDonald’s) og Morten Hammerich fra Fazer Food Service til begge bestyrelser for en to-årig periode, mens Lars Mouritzen fra Restaurant Papegøjehaven i Aalborg er blevet genvalg for en et-årig periode til HORESTA Brancheforenings bestyrelse.

Christopher Knuth fra Knuthenborg Safaripark og Sonia Dive-Dahl fra Radisson er efter eget ønske trådt ud af bestyrelsen for HORESTA Brancheforening. Deres afløsere bliver adm. direktør Dorte Gleie fra SSP Denmark og direktør Henrik Green fra Hotel Kirstine i Næstved, som begge er valgt for et år.

Nye bestyrelsesmedlemmer

Dorte Gleie har stået i spidsen for Select Service Partner siden februar i år. Tidligere har hun været topchef i blandt andet Jensens Bøfhus og Den Blå Planet.

Henrik Green har siden 2010 ejet og drevet Hotel Kirstine i Næstved, og han har igennem seks år været medlem af bestyrelsen i Small Danish Hotels.

HORESTAs bestyrelse har ved konstituering genvalgt adm. direktør Allan L. Agerholm fra BG Hospitality Group som næstformand for HORESTA Arbejdsgiver, mens både Allan L. Agerholm og Joachim Knudsen er genvalgt som næstformænd for HORESTA Brancheforening. Valgene gælder for to år.

Log ind