Udviklingen viser, at antallet af 13-14 årige, der har et fritidsjob, er faldet med over en tredjedel i perioden 2008 til 2017. Det ønsker beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen at ændre på;

"Jeg mener, at det er godt, at unge mennesker kommer ud og snuser til arbejdsmarkedet. Det kan bidrage til værdifulde erfaringer og øget selvtillid at få lov at prøve sig selv af, tage ansvar og tjene sine egne penge. Så jeg synes, det er ærgerligt, at færre unge arbejder."

Derfor opfordrer beskæftigelsesministeren virksomheder til at komme med deres forslag til at gøre det mere smidigt at ansætte unge.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen besluttede i slutningen af 2017 på HORESTAs opfordring at justere i bekendtgørelsen om unges arbejde, så de unge mellem 13 og 15 år fik flere muligheder for at arbejde. Regelændringen betød, at unge under 15 år gerne må udføre lettere ekspedition i alle typer af virksomheder også i restauranter, hvor det førhen kun var tilladt hos bagere, kiosker eller grønthandler. 

Nu ønsker ministeren at gå et skridt videre og efterlyser, hvilke udfordringer der opleves med beskæftigelse af unge, for at se på mulighederne for at gøre det smidigere at have unge medarbejdere.

Politisk direktør Kirsten Munch Andersen mener, at der er mange opgaver i erhvervet, som de unge kan løse, men hvor utidssvarende regler i dag sætter unødige begrænsninger.

”De unge skal først og fremmest passe deres skole, men ved siden af skolen kan et fritidsjob være med til at udvikle og uddanne de unge. Desværre spænder gamle regler ben for, hvor spændende arbejdsopgaver, vi kan tilbyde de unge. Det er ikke længere sådan, at en maskine per definition er farlig, og at de unge derfor ikke bør arbejde med maskiner. Faktisk kan det forholde sig omvendt. Derfor er det glædeligt, at ministeren efterspørger forslag til at reglerne åbnes op", siger Kirsten Munch.

HORESTA vil samle input vegne af medlemmerne og sende anbefalingerne til ministeriet. Har jeres virksomhed oplevet problemer forbundet med at beskæftige unge, eller har I forslag til forbedringer af systemet, er I velkomne til at skrive til HORESTAs chef for turisme og oplevelsesøkonomi, Annette Hyldebrandt.

For yderligere information kontakt:

Annette-Hyldebrandt-1920-1280.jpg
Chef for turisme- og oplevelsesøkonomi
Annette Hyldebrandt

Fleksjobbere uddannes til turisme-erhvervet

Turismebranchen her i kommunen har et kæmpestort problem: Hvordan sikrer man tilstrækkelig arbejdskraft til, at væksten i erhvervet kan fortsætte? Et nyt pilotprojekt viser, at i alt fald en del af behovet kan dækkes af mennesker, der ellers befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Siden januar 2018 har 29 udsatte ledige været tilknyttet et forløb på Huset Venture, der skal ruste dem til at job i turismeerhvervet, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Stor interesse for hotelarbejde på Lolland

Personalet på måtte finde flere stole frem, da der tirsdag formiddag var informationsmøde på Bandholm Hotel for personer, som ønsker arbejde på det lollandske luksushotel. Det skriver Folketidende.dk.

Log ind

NYHEDSBREV
HOLD DIG OPDATERET MED NYHEDER FRA HORESTA

Venligst accepter betingelserne