Vores verden og hverdag bliver mere og mere kompleks. Vi sover mindre, vi føler os mere og mere travle og flere kollegaer venner og familie bliver stressede.

Hvordan kan hoteller og restauranter tilbyde service og løsninger til den travle forbruger/gæst?

Én løsning herpå er Nap York. Drop ind og få en $10-lur eller bliv fragtet direkte fra lufthavnen til New Yorks nye wellness club i en pudefyldt Tesla. Nap York har skabt et åndehul midt i New York, hvor du i stedet for at tanke op på energi ved hjælp af din daglige dobbelt-espresso, kan tanke op med en lur. Byens nye wellness club tilbyder en afslappende pause, lige meget om du er en stresset newyorker med for mange to-do’s i hovedet eller en nyankommet turist, der trænger til ro efter en lang flyrejse, mens du venter på, at dit hotelværelse bliver ledigt.

(artiklen fortsætter under billedet)

Med sine fire etager er Nap York designet til at forbedre gæsternes mentale og fysiske velvære. Trænger man til en rolig frokost, møder du i stueetagen en stille-café, hvor du bestiller dit måltid fra en tablet og får det serveret af en tjener - uden et ord. Har du brug for et effektivt energiboost kan man på de øvrige etager blive lullet i søvn i et af de specialdesignede rum med blandt andet blinkende stjerner i loftet, lydtætte gardiner, levende planter, som renser luften, samt luft-dispensere med æteriske olier. Ønsker du en mere vågen form for afslapning, tilbyder stedet både yoga og meditation.

Nap York har også løsningen til de travleste newyorkere, der ønsker at kombinere arbejde og afslapning. Med et co-working space, hvor du kan trække lydtætte gardiner for hvert enkelt skrivebord, er det det ideelle sted for koncentration. Og døser du alligevel hen, mens du sidder midt i dine opgaver, kan stolene justeres til en liggeposition.

Nap York planlægger allerede nu at ekspandere til flere lokationer i byen og med tiden i lufthavne. Trenden med tilbyde sine kunder en lur har også set dagens lys i andre dele af verden på ‘Nap Bars’ i blandt andet Dubai og i Madrid, hvor du kan snuppe en lur hos Siesta & Go.

Perspektivering / muligheder:

- Hvordan kan du imødekomme dine gæsters behov for et pusterum i en travl hverdag?

- Hvordan kan du skabe de fysiske rammer for en afslappet stemning?

Mere info:

  • https://napyork.com/
  • http://siestaandgo.com


Indlægget er produceret af Experiences by Innovation Lab, som HORESTA samarbejder med i forhold til trends og tendenser. Siden 2001 har Innovation Lab etableret et internationalt netværk bestående af tæt på 2500 personlige kontakter inden for verdensomspændende forskning, produktudvikling og iværksætteri. Viden og netværk bruges til at gøre udviklingen relevant og brugbar, så den kan omsættes til konkrete tiltag og værdifulde nye produkter og tjenester. De internationale trends er kurateret af Jarle Fink Kondrup, ekspert i teknologi og oplevelser, som er Innovation Labs spydspids indenfor turisme, retail og forretningsudvikling.

Kom til seminar den 25. januar i København:

HOTEL KICK-OFF 2019 - trends & nøgletal

Bliv opdateret på tendenserne i hotelmarkedet og få den seneste viden om gæsternes adfærd, den kommende udvikling i kapaciteten samt forventningerne til de kommende år.

Seminaret er gratis for medlemmer af HORESTA.

Ny teknologi viser madretter i 3D

TRENDS: HORESTA samarbejder med innovationshuset Innovation Lab, der skal give vores medlemmer mulighed for at få indblik i, hvad der opstår af global nytænkning, trends og tendenser i branchen. Denne gang fortæller Innovation Lab om firmaet Kabaq, der tilbyder 3D-gengivelser af madretter, så restaurantgæsterne har bedre mulighed for at studere på forhånd, hvad de bestiller.

Trend: Bo på kapselhotel i 9 timer

Kapselhotellet Ninehour tilbyder deres gæster ni timers indkvartering i et minimalt, sci-fi futuristisk miljø. Hotellets koncept, som navnet referer til er, at gæsterne skal bruge så lidt tid som muligt under deres tag og derfor også kun bruge én time på at gøre sig klar til at gå i seng, syv timer på at sove og en time til at gøre sig klar om morgenen.

Trend: Fastfood uden menneskelig interaktion

TRENDS: HORESTA samarbejder med innovationshuset Innovation Lab, der skal give vores medlemmer mulighed for at få indblik i, hvad der opstår af global nytænkning, trends og tendenser i branchen. Denne gang fortæller Innovation Lab om restaurantkæden Eatsa, der er højtautomatiseret og fungerer som en salgsautomat, der leverer frisklavede salater til sultne kunder.

Log ind

NYHEDSBREV
HOLD DIG OPDATERET MED NYHEDER FRA HORESTA

Venligst accepter betingelserne