Hotel- og restrauranterhvervet er først og fremmest ’people business’, men vi må ikke glemme digitaliseringens muligheder. Det var budskabet fra HORESTAs adm. direktør Katia K. Østergaard, da hun torsdag morgen var igennem på TV2 Business.

Her fortalte hun, at digitalisering og ny teknologi byder på en masse muligheder for både hoteller og restauranter i en tid, hvor det er nødvendigt at maksimere ressourcerne og effektivisere driften i den hårde konkurrence.

Og konkurrencen vil kun blive skærpet. I disse år åbner der både mange nye restauranter, og der er en stor kapacitetsudvidelse på vej til hotelmarkedet. Erhvervets virksomheder oplever allerede store udfordringer med rekruttering af både faglærte og ufaglærte.

Afsluttende i TV2 Business-interviewet lød det fra HORESTA-direktøren, at målet med digitalisering ikke er at erstatte medarbejdere, men i stedet frigive ressourcer til, at de ansatte kan gøre det, som de er allerbedst til. Nemlig at yde service i verdensklasse.

Log ind