De udenlandske turister svigtede de danske hoteller i april. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Mens antallet af danske turister var på nogenlunde samme niveau som for et år siden, faldt antallet af udenlandske overnatninger, og det medførte en samlet tilbagegang i overnatningstallet på 27.000, eller hvad der svarer til 2,3 procent.
Med undtagelse af 2013 har hotellerne sat rekord i antallet af april-overnatninger hvert år siden 2009. I vurderingen af udviklingen skal indgå, at påskeugen lå i marts, mens den lå i april i fjor.
For HORESTAs formand, Jens Zimmer Christensen, kommer tilbagegangen i overnatningstallet dog ikke som en overraskelse.
”Vi har oplevet et 2018, hvor markedet i højere grad har sat sig frem for at fortsætte de senere års markante vækst. Derfor er det ikke uventet, at vi nu ser overnatningstal, som går i rødt. Vi kan også fornemme på vores kolleger i nabolandene, at 2018 har indvarslet en ny tid”.
På kort sigt kan det blive en stor udfordring for hotelbranchen, hvis overnatningstallene begynder at stagnere eller falde. Frem mod 2021 vil antallet af hotelværelser stige med minimum 23 procent på landsplan, og i København med 50 procent.
”Branchen investerer i disse år milliarder af kroner i ny kapacitet. Det styrker det danske turismeprodukt. Men mange værelser risikerer at stå tomme, hvis vi ikke sikrer flere midler til markedsføringen af Danmark”, siger Jens Zimmer Christensen.
I april var det var især det norske og britiske marked, der gik markant tilbage. De danske hoteller mistede 23 procent af de norske overnatninger og 12 procent af de britiske. Der var også tilbagegang på det tyske og det amerikanske marked, men i noget mindre målestok.
Regionalt skilte Nordjylland sig ud med en tilbagegang på 13 procent. De fire øvrige regioner gik også tilbage, men alle med mindre end fire procent.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Der er noget, danskerne ikke har lært om at gå på restaurant – og det handler om opførsel, lyder opsang
19-04-2024
-
Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland
19-04-2024
-
Lille dansk kro hyldet i New York Times
19-04-2024
-
Efter 10 år: Vil stoppe ulovlige overnatninger
19-04-2024
-
Overskud hos Billund Lufthavnshotel
19-04-2024
-
Nu opføres jysk feriecenter til 120 millioner kroner
19-04-2024
-
25 millioner kroner til markedsføring: Jysk destination jagter de internationale turister
19-04-2024