Det skal være nemmere at ansøge og få udbetalt godtgørelse, når medarbejderne er på efteruddannelse. Det er målet, når Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) den 1. januar 2019 overtager udbetalingen af VEU-godtgørelse og tilskud til befordring. Det sker som en følge af trepartsaftalen om mere fleksibel efter- og videreuddannelse.

Ambitionen er, at flere benytter sig af VEU-ordningen.

Ansøg med det samme

Fremover ansøger I eller jeres medarbejder om VEU-godtgørelse og befordringstilskud, samtidig med at medarbejderen bliver meldt til et kursus eller en uddannelse på efteruddannelse.dk. I skal altså ikke længere sende en ansøgning efter kurset. Dermed er den 4-ugers ansøgningsfrist og risikoen for at søge for sent fjernet.

Konkret indebærer det, at I allerede i tilmeldingen skal svare på spørgsmål om VEU-godtgørelse og befordring, der danner grundlag for det, I får udbetalt. Efter uddannelsen er slut, får I automatisk pengene udbetalt fra AUB, uden I behøver gøre mere.

Samtidig får I et brev i Digital Post, hvor I kan se grundlaget for udbetalingen eller et evt. afslag på udbetaling. Hvis grundlaget har ændret sig, skal I oplyse AUB om det.

Administrationen samles

I behøver heller ikke længere holde styr på, om medarbejderen er medlem af en a-kasse og i så fald hvilken, hvis I har spørgsmål til jeres VEU-godtgørelse og tilskud til befordring. I og med administrationen bliver samlet hos AUB, tager AUB sig af alle ansøgninger og udbetalinger, så I kan stille spørgsmål det samme sted og får penge og breve fra samme afsender.

Hvis jeres medarbejder er indkvarteret i forbindelse med uddannelsen, skal I dog stadig søge om tilskud til kost og logi hos uddannelsesstedet, som også fortsat vil stå for at udbetale og svare på spørgsmål om den del.

De nye regler gælder fra 1. januar

Den nye lov og de nye regler gælder for uddannelser, der starter efter 1. januar 2019. Det betyder, at hvis jeres medarbejder er startet på en uddannelse i 2018, som strækker sig ind i 2019, følger uddannelsen de gamle regler, og I skal færdiggøre VEU-ansøgningen inden fristen, som I har gjort hidtil.

Det er også uddannelsesstedet eller a-kassen, der udbetaler godtgørelse for kurser, der er startet i 2018.

Hvis I i 2018 har tilmeldt en medarbejder til en uddannelse, der starter i 2019, skal I være opmærksomme. Dette kursus vil nemlig følge de nye regler, og derfor skal I søge om VEU-godtgørelse i den nye ansøgningsproces på efteruddannelse.dk – også selvom I måske er gået i gang med at udfylde VEU-ansøgningen.

Se også

Synlighed på nettet og mere trafik til egen hjemmeside og egen online booking

Kl. 09.00 - 16.00

Få flere direkte bookinger og nedbring udgifterne til kommissioner!

Nu kan I få hjælp til at tage kontrollen over virksomhedens markedsføring og styrke jeres synlighed på nettet. Målet med kurset er at drive flere bookinger til egen hjemmeside og spare på kommissionerne til bookingportalerne.

Log ind