Når medarbejdere i hotel- og restauranterhvervet skal på efteruddannelse er der gode muligheder for at søge tilskud hos branchens fonde.

Det er der hvert år mange virksomheder, som benytter sig af, og mange medarbejdere, der får glæde af.

Fondene bliver finansieret af erhvervet selv, og i næste uge modtager alle medlemmer af HORESTA Arbejdsgiver en halvårlig opkrævning til Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets (HRT) Kompetenceudviklingsfond samt Uddannelses- og Samarbejdsfond.

Medlemmerne i HORESTA Arbejdsgiver modtager i uge 34 en opkrævning til Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets (HRT) Kompetenceudviklingsfond og Samarbejdsfonden. Sidste frist for indbetaling er den 14. september. Opkrævningerne til fondene sker halvårligt.

Søg om tilskud til efteruddannelse på pension.dk/uddannelsesfonde

Fondene, der administreres af PensionDanmark, yder tilskud til medarbejdernes selvvalgte efteruddannelse. Det er virksomheden, der på vegne af medarbejderne, søger om tilskud til kurser. Tilskud søges direkte på pension.dk under Uddannelsesfonde. Her er der også en liste over samtlige kurser, virksomheder kan søge tilskud til, samt information om satserne på tilskuddet. 

Læs mere på www.pension.dk/uddannelsesfonde.

Hotelkæde har 1.000 lederemner på skolebænken

Petter Stordalens nordiske Strawberry-koncern har over 18.000 ansatte – 1.000 gennemgår årligt gruppens talentudviklingsprogram. Dermed styrkes muligheden for at fastholde gode lederemner.

Log ind