Danmark har behov for langt flere faglærte fremover. Beregninger fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at virksomhederne risikerer at mangle 60.000 faglærte i 2025. Det har derfor store konsekvenser for virksomhederne, hvis det ikke lykkes at få uddannet flere faglærte.
I august 2016 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter derfor en trepartsaftale, der skal bidrage til at sikre, at der bliver uddannet flere faglærte.
I 2017 og 2018 er der en række nye regler og muligheder, der skal bidrage til at flere bliver faglærte – herunder ændrede vilkår for delaftaler og korte aftaler. Her kan du få et overblik over ændringerne med betydning for virksomheder.
Se bl.a. folderen om de nye regler for praktikpladser og download den uddybende pjece om nyt praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, nye bonusordninger, adgangsbegrænsninger til visse erhvervsuddannelser m.m.