Forudsætningen for at der fremsættes et mæglingsforslag er, at størstedelen af det private arbejdsmarked indgår aftaler om fornyelse af overenskomsterne. Herefter vil der blive lavet et mæglingsforslag, der ”samler op” på de områder, hvor der ikke har kunnet opnås enighed. Et mæglingsforslag vil formentlig blive fremsat i slutningen af marts måned.

Der skal herefter stemmes om forslaget på både arbejdsgiver- og lønmodtagerside. Tillagt en påskeferie og en afstemningsperiode vil en evt. konflikt formentlig kunne træde i kraft i sidste halvdel af april måned.

Opnås der ikke forlig på størstedelen af arbejdsmarkedet og skønner Forligsmanden, at der ikke er udsigt til, at en udsættelse af konfliktvarslerne vil betyde, at der opnås forlig, vil han kunne meddele, at der ikke kommer noget mæglingsforslag. En sådan udmelding vil formentlig tidligst kunne komme omkring 1. marts, og en konflikt vil så kunne træde i kraft 5 dage herefter.

Som svar på den varslede strejke vil DA iværksætte en lockout. I den forbindelse vil en række funktioner bliver undtaget fra strejke og lockout; det kan fx være ambulancekørsel, livsnødvendige social- og sundhedsmæssige opgaver og hertil hørende service- og rengøringsopgaver, produktion af livsnødvendig medicin, opretholdelse af normal forsyning med gas, vand, elektricitet, etc.

Lockouten iværksættes som ”modsvar” på strejken og for at sikre, at de organiserede medarbejdere, der ikke er omfattet af strejkevarsel, ikke kan fortsætte deres arbejde og dermed heller ikke skal have løn.

I det omfang det er praktisk muligt er der ikke noget til hinder for, at en virksomhed fortsætter med drift under en konflikt.

Alle medarbejdere, der er omfattet af en overenskomst, der er dækket af konflikten og som er organiseret i et fagforbund under FH bliver omfattet af konflikten. De må derfor ikke arbejde, og har naturligvis heller ikke krav på løn. De forbund der er medlemmer af FH kan ses på https://fho.dk/om-fagbevaegelsens-hovedorganisation/hvad-er-fh/hvem-er-fhs-medlemmer/.

Ved konfliktens opstart må man derfor som arbejdsgiver forhøre sig hos sine medarbejdere om, hvem der er omfattet af konflikt.

Medarbejdere som er medlem af et fagforbund under FH fratræder uden varsel deres job ved konfliktens begyndelse, og får ikke løn fra virksomheden under konflikten.

Øvrige medarbejdere kan i princippet fortsætte deres arbejde og skal aflønnes på sædvanlig vis.

Selvom organisationsgraden blandt danske lønmodtagere er faldet over de seneste år, vil en storkonflikt forventeligt betyde, at det danske samfund rammes på stort set al infrastruktur; bus- og togdrift, udbringning af varer etc. Tilsvarende vil privatbilisme baseret på fossile brændstoffer blive ramt i takt med at benzintanke ikke længere får leveret brændstof.

Ved en storkonflikt regner man med, at specielt transportområdet, som har høj organiseringsgrad på lønmodtager siden, bliver lammet. Det vil få følger for varelevering, transport af medarbejdere der skal på arbejde etc.

Med andre ord vil det for mange relativt hurtigt være en udfordring at fortsætte driften.

De virksomheder, der er i stand til at opretholde drift, skal udvise loyalitet med konfliktramte virksomheder, og det betyder blandt andet, at man ikke må søge at drage fordel af, at andre virksomheder ikke kan opretholde deres drift.

Hvis der i en virksomhed er beskæftiget mange medarbejdere, der ikke er organiseret i et FH-forbund, vil driften i princippet kunne opretholdes. Men i takt med at konfliktens virkninger indtræder (transport af personer og varer vanskeliggøres, varelagre bliver tomme etc.) vil opretholdelse af driften blive vanskelig og evt. umulig.

Hvis ”ledigblevne” lønmodtagere hjemsendes pga. sådanne forhold vil virksomheden skulle betales sædvanlig løn til de hjemsendte medarbejdere.

En konflikt vil - efter en rum tid – normalt blive bragt til ophør ved et regeringsindgreb.
Sidste storkonflikt på det private arbejdsmarked var i 1998 (”gærkonflikten”), hvor mæglingsforslaget blev forkastet af lønmodtagersiden. Konflikten blev standset ved lovindgreb efter 11 dage.

Efter endt konflikt kan der søges konfliktunderstøttelse for HORESTA Arbejdsgiver medlemmer. Der er en række betingelser, der skal være opfyldt for at konfliktunderstøttelse kan opnås:

1. Virksomheden skal have foretaget indberetning af lønsum for 2022 til HORESTA Arbejdsgiver og have indberettet til DA’s statistik.
   
   
2. Virksomheden skal have været medlem af HORESTA Arbejdsgiver – eller en anden arbejdsgiverforening under DA – i mindst 3 måneder før en storkonflikt starter.
   
   
3. Virksomheden må ikke have kontingentrestance til HORESTA Arbejdsgiver.
   
   
4. Det er virksomhedens kontingentpligtige lønsum for 2022, som indberettes til HORESTA i starten af 2023, samt konfliktens omfang, som danner grundlag for beregningen af understøttelsen.
   
   
5. Når virksomheden skal ansøge om konfliktunderstøttelse, skal følgende indberettes:
   a. Oplysninger om antal medarbejdere ved konfliktens start.
   b. Antal medarbejdere omfattet af strejke, lockout eller hjemsendelse.
   c. Antal tabte arbejdstimer, lockout-timer og hjemsendelsestimer i alt.
   
   
6. Virksomheden kan tidligst melde sig ud af HORESTA Arbejdsgiver 2 år efter modtagelse af konfliktunderstøttelse, men kan ifølge vedtægterne skifte til en anden under DA hørende arbejdsgiverforening

Den forventede konfliktunderstøttelse vil blive beregnet ud fra data i punkt 5. Det vil være en beregning af de mistede timer, i forhold til et helt års antal præsterede timer x med den kontingentpligtige lønsum x 20 procent x 2.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at DA’s forretningsudvalg, efter konflikten er ophørt, træffer eventuelle beslutninger om afvigelser af et eller flere ovenstående punkter.

En konflikt vil koste virksomhederne mange penge, og da konfliktunderstøttelse først ydes nogen tid efter at konflikten er overstået, vil det kræve en god likviditet hos virksomhederne at komme igennem en storkonflikt.