På københavnerhotellet Bertrams Guldsmeden er belægningen lige nu 25-30 pct. Men de udbudte værelser er slet ikke solgt til samme pris som sidste sommer, fortæller hotellets indehaver Nikolas Hall, som kigger ind i en dyster fremtid.

De fleste gæster er danskere, men nogle få nordmænd og tyskere har også fundet vej til Bertrams Guldsmedens værelser denne sommer. Hotelindehaveren Nikolas Hall driver københavnervirksomheden i en af de hårdest ramte dele af turisme- og oplevelseserhvervet, men han mener ikke, at virksomheden kunne have gjort noget anderledes.

”Vi kunne ikke have forberedt os på det her. Og regeringen har haft fokus på at beskytte danskerne, hvilket er prisværdigt, men det er sket på bekostning af store dele af et erhverv, der skaber milliarder i omsætning. Vores højsæson er næsten forbi, og vi har brug for øget kompensation med tilbagevirkende kraft, og det skal ske i sammenligning med omsætningen i sommeren sidste år,” fortæller han.

Han mener, at regeringens intentioner med hjælpepakkerne var gode, men håndteringen og udførslen har været både langsommelig og tung.

Fremtidsudsigterne er dystre

Siden den 12. marts har Nikolas Hall ikke taget en fridag. Det er hjerteblod og livsværket, der er på spil. Alt hvad han ejer er smidt i projektet. Han er glad for, at iværksættere generelt roses, men han understreger også, at der ikke er noget redningsnet under ham i denne situation. Og fremtiden tør han ikke spå om.

”Jeg stoppede tidligt med at have forventninger. Der er for meget, som jeg ikke kan styre. Vi er magtesløse. Jeg håber blot, at fremtiden udvikler sig positivt for vores erhverv, og jeg er lykkelig for den opbakning, som jeg har oplevet fra de gæster, som vi har boende,” siger Nikolas Hall.

En hjælp for virksomheden i den nuværende situation kunne være øget lånevillighed fra bankerne. Han mener, at bankerne stiller for store økonomiske krav til de virksomhedern der ønsker at låne penge midt i erhvervets største krise nogensinde.

For yderligere information kontakt:

Phillip.jpg
Kommunikationsrådgiver
Philip Brønnum Olesen
x

Fandt du hvad du søgte – kunne du bruge siden?

Log ind

NYHEDSBREV
HOLD DIG OPDATERET MED NYHEDER FRA HORESTA

Venligst accepter betingelserne