Horesta

 

Nyheder

Hygge skal optages på UNESCOs liste over kulturarv

16. apr 2018

VisitDenmark vil have hygge anerkendt som dansk kulturarv.

Derfor opretter VisitDenmark nu et hyggeråd, der skal arbejde for at få hygge optaget på UNESCOs liste over immateriel kulturarv.

Rådet vil bestå af både eksperter og helt almindelige danskere, som mestrer det at hygge sig.

I 2016 blev belgisk ølkultur optaget på UNESCOs liste over immateriel kulturarv. En liste, som pt. omfatter omkring 450 elementer fra flere end 100 lande verden over.

Her finder man også napolitansk pizzabagning, indisk yoga og ridekunst på Den Spanske Rideskole i Wien. Men der er ingen danske bidrag på listen over den uhåndgribelige kulturarv, som udleves gennem traditioner, færdigheder, forestillinger og måder at være sammen på.

 

 

 

Kommentarer