Horesta

 

Nyheder

Madspildsmål er ikke længere bindende

13. feb 2018

Madspildet skal mindskes med 50 pct. frem mod 2030. Sådan har en bunden opgave til medlemslandene hidtil lydt fra Europaparlamentet. Nu er direktivet dog blevet ændret således, at målsætningen nu er en ambition. Desuden er der blevet indsat en klausul, som lyder, at der skal gøres status på indsatsen i 2024.

HOTREC, den fælleseuropæiske organisation for hoteller og restauranter, glæder sig over ændringen. Her mener man nemlig, at det giver en fleksibilitet hos medlemslandene, når det kommer til, hvordan de hver især vil halvere madspildet.

HOTREC mener, at det nye direktiv bedre tager højde for de lokale omstændigheder såvel som succesfulde initiativer fra hotel- og restaurantsektoren. HOTREC karakteriserer erhvervet som en lille aktør, når det kommer til madspild, men at branchen allerede gør meget for at komme problemet til livs. Med de nye regler vil branchen spares for meget bureaukrati fra EU, lyder vurderingen fra HOTREC.

 

Kommentarer