Horesta

 

Nyheder

HORESTAs regionsformand på Bornholm: ”En vis bekymring for færgerne”

07. dec 2017

HORESTAs regionsformand på Bornholm, Benny Schou, forventer at både Molslinjen og Færgen lever op til deres forpligtelser efter færgekontrakten og sejler de afgange og leverer den service, som de skal i henhold til kontrakten. Han har dog også en bekymring, skriver Bornholms Tidende:

”Jeg kan da godt have en vis bekymring for, om både Molslinjen og Færgen kan rekruttere nok medarbejdere til august, hvor der stadig er rigtig meget gang i færgetrafikken, siger Benny Schou, og fortsætter:

”Hvis folk fra Færgen skal arbejde for Molslinjen, må der jo skulle en vis oplæring til i de nye færger, så de skal vel starte i deres nye job før 1. september. Jeg ved ikke, hvor lang tid det kræver, eller om folk kan være dobbelt ansat i en periode for at det kan lade sig gøre. Jeg kan da godt være bekymret for, hvor de skaffer de medarbejdere - ikke mindst, når jeg ser på, hvor svært vi andre har med at rekruttere medarbejdere på det tidspunkt.

 

Kommentarer