Horesta

 

Nyheder

Stevns: Sådan vil lokale hjælpe turisterne

10. nov 2017

Stevns Klint er kommet på UNESCOS verdensarvliste. Men ifølge byens borgere har kommunen ikke udnyttet de muligheder, den anerkendte liste giver, skriver Turisme.nu.

”Det var en mærkelig beslutning, at vi fik noget virkelig godt at vise frem, men i stedet for at vise det frem, så lukker man turistkontoret. Det har vi aldrig forstået,” forklarer den frustrerede Per Nørgaard, som er borger i Stevns Kommune.

Kommunen valgte nemlig at lukke byens turistkontor. En beslutning som borgerne ikke var tilfredse med. Derfor oprettede de et frivilligt turistkontor sommeren 2017.

”Det gjorde vi, fordi vi har en meget dejlig egn at vise frem, men der er ikke nogen, der vidste, hvor man kunne se noget, fordi man havde lukket for turistkontoret”, siger Per Nørgaard, som er en af initiativtagerne bag det frivillige turistkontor og borger i kommunen.

 

Kommentarer