Horesta

 

Nyheder

Airbnb udfordrer bookingportalerne

10. nov 2017

Airbnbs instant bookinger gør det muligt for rejsende at sikre sig overnatning med blot et klik. Denne tjeneste gør det muligt for platformens brugere at undgå snakken med værten inden udlejning. Altså som man kender det fra booking af hoteller via platforme som Expedia og Hotels.com (OTA’er).

Og Airbnb ser stor vækst i denne type udlejninger, skriver theonlinecitizen.com. Fra ca. 920.000 udlejere med ’instant booking’ i januar til over 1,6 mio. i dag. En vækst på 76,1 pct.

For brugerne betyder det, at de hurtigt ved, om bookingen er gået igennem.

TheOnlineCitizen skriver, at initiativet bidrager til, at Airbnb opfører sig mere som en OTA. Det er dog også en smutvej for flere hoteller på platformen. I dag har Airbnb 75.000 hoteller tilknyttet, mens Expedia har 367.000 og Booking.com har 471.000.

Airbnb fremhæver de opslag, der kan bookes via et klik. Hvis man lister sit opslag med denne feature forpligter man dog sin udlejning til kun at foregå på denne platform.

Læs hele historien her.

 

Kommentarer