Horesta

 

Nyheder

Hotel: Vi må sige nej til gæster, fordi vi ikke har folk nok

12. okt 2017

Hotel Vejlefjord har i omkring fem år haft svært ved at finde kokke-, tjener- og receptionistelever. Hotellet ved Stouby har både problemer med at finde og holde fast på elever og faglærte medarbejdere, skriver Horsens Folkeblad.

”Jeg er en stolt fagmand, så jeg er rigtig ked af det. Det er hårdt at se, at vores fag og faglighed stille forsvinder, fordi vi ikke kan finde nok dygtig arbejdskraft”, siger hoteldirektør Flemming Jakobsen.

Han har hørt om lignende problemer fra flere af sine kollegaer, hvor nogle hoteller ikke har en eneste faglært medarbejder.

På Hotel Vejlefjord kniber det både med at finde kokke-, tjener- og receptionistelever samt faglærte ansatte. Det problem har hotellet haft i omkring fem år.

Ifølge Flemming Jakobsen er manglen på kvalificeret arbejdskraft størst i Jylland, fordi man i København kan hyre svenskere.

Læs hele historien her.

 

Kommentarer