Horesta

 

Nyheder

Stjernekok overtager efter Michaud på Brøndums Hotel

13. sep 2017

Det kan godt være, Michel Michaud efterlader nogle ret store skridsikre kokkesko at fylde ud efter sin exit fra Brøndums Hotel. Men det er ikke en hvem-som-helst, der overtager efter Chef.

Ny køkkenchef bliver 36-årige hjørringenser, Allan Poulsen, der har et generalieblad uden lige med erfaringer som køkkenchef på adskillige Michelin-restauranter som navnkundige Kommandanten, Henne Kirkeby Kro, Bagatelle i Oslo og Nimb i København. I 2008 blev han Årets Kok.

”Vi vidste jo godt, at Michaud ville stoppe på et tidspunkt, men det var vist kun ham selv, der vidste at det skulle være nu. Så jeg fik valget mellem at stoppe eller at fortsætte. Og da jeg i forvejen har en god mavefornemmelse og godt kan lide at være her, så valgte jeg at fortsætte”, siger Allan Poulsen.

Den nye køkkenchef tog helt bevidst arbejde som souschef på Brøndums Hotel for at kunne arbejde sammen med sin gamle "læremester" fra deres fælles tid på Ruths Hotel i Gammel Skagen.

 

Kommentarer