Horesta

 

Nyheder

Syv krydstogtskibe lægger til kaj på fem dage

11. aug 2017

Det bornholmske handels- og kulturliv kan godt gå i gang med at planlægge et større rykind – når godt 3.000 krydstogtturister slår vejen forbi Bornholm mellem den 14. og 18. august. Niels Lundberg, der er Cruise & Security Manager hos Rønne Havn A/S, glæder sig over den positive udvikling og de mange anløb på så kort tid.

”Vi kan se, at flere og flere rederier vælger at prioritere Bornholm. Derfor forventer vi et øget antal krydstogtanløb i 2017. Konkret er der tale om en stigning fra 9.000 krydstogtturister i 2016 til cirka 15.000 i 2017,” siger Niels Lundberg.

Hos Rønne Havn ligger denne udvikling helt i tråd med strategien Klar Kurs 2025 – som skal imødekomme flere og større krydstogtskibe.

 

Kommentarer