Horesta

 

Nyheder

20 tons forurenede æg solgt i Danmark

11. aug 2017

Efterforskningen i sagen om de fipronil-forgiftede æg viser nu, at også Danmark er omfattet af sagen, hvor belgiske og nederlandske ægproducenter gennem flere måneder har sendt millioner af forgiftede æg ud på det europæiske marked.

Det er det danske firma Danæg Products, som har modtaget i alt 20 tons kogte og pillede æg fra en belgisk underleverandør. Æggene er typisk solgt til blandt andet kantiner, køkkener, cafeer og cateringvirksomheder og har næppe i større omfang været solgt i danske detailhandelsbutikker.

Prøver analyseret i Nederlandene viser spor af fipronil i æggene, dog ikke på et sundhedsskadeligt niveau. Fordi indholdet er ulovligt, skal Danæg Products trække æggene tilbage fra deres kunder.

 

Kommentarer