Horesta

 

Nyheder

Mikkeller udvider sit øl-imperium til New York

14. jul 2017

Den danske øl-konge Mikkel Borg Bjergsø brygger endnu en gang på et nyt projekt. Denne gang skal hans mikrobryggeri Mikkeller til New York i USA, hvor de til efteråret åbner et nyt bryggeri i bydelen Flushing, Queens.

Det bliver dog ikke et helt almindeligt et af slagsen, da bryggeriet bliver en del af Citi Field - hjemmebane for det amerikanske baseballhold New York Mets.

”Vores bryggeri i San Diego går godt, og derfor kan vi kigge på nye muligheder i USA, og der har vi fået en voldsomt god mulighed. Det er på Citi Field og sammen med dem, som ejer Mets, og det så vi bare som en sjov og fed mulighed for at lave noget, som vil gøre en forskel,” fortæller Mikkel Borg Bjergsø om det nye projekt.

»Vi kommer ind på en arena og til en kundekreds, vi nok aldrig ville have ramt ellers,« forklarer Mikkel Borg Bjergsø.

 

Kommentarer