Horesta

 

Nyheder

Noma leverer overskud

19. jun 2017

Der er meget få restauranter i verden, der har opnået, hvad Noma har gjort. Man er fire gange blevet kåret som verdens bedste restaurant, og mesterkokken René Redzepi har været den faste indehaver af først én og siden to Michelin-stjerner i et årti.

2015 var en rigtig godt år for restauranten, hvor man tjente 2,5 mio. kr., og i det netop offentliggjorte regnskab for 2016 viser tallene, at Noma igen har sorte tal på bundlinjen. Overskuddet lyder på 362.929 kr.

Et flot resultat i betragtning af, at 2016 på mange måder var et mellemår for Noma, der lukkede restauranten på sin kendte placering på Strandgade i København og tog cirkusset på turné: Først til Australien og sidenhen til Mexico.

De to rejser ud af landet blev mødt med samme eufori, som omgav restauranten, da den lå i København. Men hjem skal Noma, og det kommer den i 2017. Noma har dog ikke sat nogen dato på genåbningen i København endnu.

 

Kommentarer