Horesta

 

Nyheder

Asminderød Kro i ny udgave

20. mar 2017

Asminderød Kro er inden for de seneste år er kommet tilbage for fuld styrke, og kroen kan i denne måned endelig kalde en omfattende renoveringsproces for afsluttet.

Kroen ligger klos op ad Asminderød Kirke ved Fredensborg i Nordsjælland og har siden 1678 fungeret som kro. Men de næsten 340 år på bagen kan ikke længere ses på bygningerne. Kroen fik i 2013 nye ejere, og med den gennemgribende renovering, der fulgte, fremstår kroen i dag med moderne faciliteter og daglige arrangementer for gæster og overnattende. Og det har gjort stedet populært igen.

”Da vi overtog kroen i 2013, var den mildest talt faldefærdig. Alt skulle laves. Men med udgangen af marts kan vi endelig kalde os færdige, når vi åbner de sidste 12 værelser, der er blevet gennemrenoveret,” siger Niklas Nielsen, der med sin hustru på kort tid har genoplivet den gamle kro med en blanding af gamle og nye krodyder.

 

Kommentarer