21. jun 2011Grå skyer og et par regnbyger er ingen hindring. Der skal meget mere til for at holde folk fra Gudhjem, når Formel B-kok Mikkel Marschall inviterer til kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem i Gudhjem. Det skriver Bornholms Tidende.
Lørdag trængtes folk i store flokke på Gudhjem Havn, hvor teltpavillonen bredte sine enorme vinger ud over de deltagende kokke, og en del af tilskuerne.
Niveauet fejlede bestemt ikke noget, og det var da også en værdig vinder, der kunne indkasserer førstepræmien på 35.000 kroner. Den gik til Jesper Kirketerp fra Geranium med en vindermenu, der bød på forretten, der bestod af torsk med hjerter, grønne jordbær, enebær og brunet smør, æble og selleri. Til hovedret havde Jesper Kirketerp lavet sig inspirerer af sommerliv på stranden med grillet gris med røg, hyld og asparges.
Selvom han afleverede lidt for sent og indkasserede strafpoint, så var han så suveræn, at han alligevel formåede at tage førstepladsen.
Konkurrencens anden præmie på 10.000 kroner gik til Jeppe Foldager fra Søllerød Kro for årets bedste ret.
I dommerpanelet sad Michel Michaud fra Ruths Hotel, Torsten Vildgaard fra Noma. Christian Arpe Møller fra Formel B og Francis Cardenau fra Le Sommelier.