Horesta

 

Nyheder

HORESTA vinder voldgift om offshore-catering

Branchenyt10. nov 2017

HORESTA gennemførte for nyligt en faglig voldgift, som organisationen vandt.

Sagen omhandlede offshore-overenskomsten med 3F, og drejede sig om aflønning af offshore-medarbejdere ved kursusdeltagelse i deres friuger.

De tre største leverandører af catering i offshore-sektoren i Danmark er medlem af HORESTA. Området er dækket af to hovedoverenskomster, som HORESTA har forhandlet med henholdsvis 3F og Metal Maritime.

Sagen kort

Offshore-ansatte, omfattet af overenskomsten med 3F, arbejder i turnusperioder med efterfølgende friperioder. I overenskomsten arbejder de ansatte 12 timer om dagen i to uger, der efterfølges af fire ugers fri. Når medarbejderne gennemfører kurser, vil det som oftest ske i friperioderne. Derfor findes der i disse overenskomster en række regler om, hvordan betaling for kursusdeltagelse skal ske.

I den konkrete sag drejede uenigheden sig om, hvordan overenskomsten skulle fortolkes. Medarbejderne havde i deres friperiode været på kursus, og 3F mente, at medarbejderne skulle have tillæg på 200 pct. for den tid, de var på kursus.

HORESTA henviste til, at bestemmelsen om betaling af tillæg på 200 pct. ikke kunne udvides til de pågældende kurser.

Det fik HORESTA medhold i, da bestemmelsens ordlyd ikke rummede de omhandlede kurser, og at bestemmelsen ikke skulle fortolkes udvidende. Desuden fik HORESTA medhold i, at det var uden betydning, hvorvidt kurset havde været frivilligt eller pålagt af virksomheden.

 

Kommentarer