Horesta

 

Nyheder

Guide til det gode jobopslag og jobafslag

Branchenyt11. sep 2017

Hvad må man skrive, når jagten sættes ind på næste medarbejder? Og hvad skal man passe på med at skrive til dem, der ikke fik jobbet? Det er der regler for, og brud på lovgivningen kan medføre bøde eller krav om godtgørelse, fortæller Pia Voss, juridisk direktør i HORESTA, i det nye Visitor-magasin.

Her forklarer Pia Voss blandt andet, at når du beskriver ønskerne til din nye medarbejder i et jobopslag, skal det ske på en neutral og ikke-diskriminerende måde:

”Det er som udgangspunkt ikke tilladt at skrive i et jobopslag, at virksomheden søger en person med en bestemt race, køn, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse. Jobopslag med krav til ansøgernes alder, eller at personen ikke må være handicappet er heller ikke tilladt,” siger Pia Voss.

Hun tilføjer, at virksomheder skal være opmærksomme på, at en overtrædelse af reglerne også kan ske ved jobopslag, der lægges på en lukket Facebook-side eller Instagram-konto.

I Visitor kan du læse mere om, hvad du må skrive til de ansøgere, der ikke fik jobbet. Desuden giver HORESTAs juridiske direktør også tre tips til rekrutteringsprocessen.

HORESTA-medlemmer er altid velkomne til at kontakte HORESTAs juridiske callcenter med spørgsmål angående rekruttering: 45 35 24 80 40

 

Kommentarer