Horesta

 

Nyheder

Advarsel - Pas på svindel i direktørens navn

Branchenyt13. sep 2017

De seneste år har mange virksomheder været udsat for såkaldt ’CEO Fraud’. Det er en type svindel, hvor svindlere udgiver sig for at være direktør i virksomheden.

Svindleren beder f.eks. via mail virksomhedens medarbejder, typisk en regnskabsmedarbejder, om at overføre store beløb til en konto i udlandet. Fristen, som ”direktøren” giver, er typisk meget kort. Af forskellige årsager kan medarbejderen være i den tro, at henvendelsen fra direktøren er ægte. Det kan f.eks. skyldes uopmærksomhed fra medarbejderen, men det kan også skyldes, at svindlerens henvendelse er tilstrækkelig professionel. Det kan føre til, at store beløb faktisk bliver overført. Beløb som næsten altid går tabt.

Der skal hermed lyde en advarsel fra HORESTA og opfordring til, at virksomheders medarbejdere i alle led er opmærksomme på emnet.

 Advokat Rasit Uysal udtaler:

”Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) har fire generelle råd mod svindlen. Ifølge rådene kan virksomheder beskytte sig mod svindlen ved at sikre:

- at alle medarbejdere, ikke blot i regnskabsafdelingen, kender til CEO Fraud.

- at virksomheden opdaterer sine procedurer for store overførsler. Virksomheden kan overveje, om den har de rette beløbsgrænser, om de rette personer har adgang til at overføre penge, og om en person alene må kunne overføre pengene.

- at virksomheden gør det muligt at få bekræftet kontakt fra direktøren - f.eks. ved et opfølgende telefonopkald. Svindlerne udnytter ofte perioder, hvor direktøren er utilgængelig, f.eks. på ferie.

- at virksomheden tjekker anmodninger om transaktioner til udlandet for fejl og mangler, såsom stavefejl i virksomhedsnavne og adresser. Svindlerne bruger ofte relativt nystartede eller fiktive virksomheder, og en søgning på nettet kan vække mistanke om svindel.

Svindlen sker ikke kun i form af mails fra direktører. En anden variant er f.eks. forfalskede mails med betalingsopkrævninger fra leverandører.

Virksomheden bør anmelde svindlen til politiet. Det er også værd at kontakte banken straks med henblik på at få stoppet eventuelle betalinger. En god idé er også allerede nu at kontakte eget forsikringsselskab for at høre nærmere om dækning af eventuelle tab.”

Læs SØIK’s råd uddybet her.

I en afgørelse fra juni 2017 har Skatterådet afgjort, at en virksomheds tab på 13 mio. kr. i forbindelse med CEO-fraud ikke kunne blive fradraget som driftsomkostning. I begrundelsen skriver Skatterådet bl.a., at den pågældende virksomhed ikke kunne dokumentere, at den havde fulgt SØIK’s råd. Anbefalingen er altså, at virksomhederne i kampen mod svindlen som minimum følger SØIK’s råd – og kan dokumentere det.

 

For yderligere information kontakt:

Rasit Uysal

Advokat, 
Juridisk afdeling
Tlf. +45 35 24 80 80ruy@horesta.dk

Medarbejdere

Kommentarer