Horesta

 

Nyheder

Hvad skal fremtidens hoteloplevelse tage højde for?

Branchenyt12. jul 2017

Tryghed og sikkerhed er øverst på alle gæsters og rejsendes dagsorden. Det er den gennemgående konklusion af studiet "Designing the future of the Hospitality Experience", som blev præsenteret af Olivier Henry-Biabaud, der er adm. direktør på TCI Research, på en generalforsamling hos den europæiske fællesorganisation for hoteller og restauranter, HOTREC.

”Turister rejser for at opleve, men tryghed og sikkerhed har den højeste prioritet efterfulgt af venlig betjening. Det gælder på tværs af generationer. Og på tværs af oplevelser, hvad enten det er en tryg overnatning på hotellerne eller høj fødevaresikkerhed på restauranterne”, siger Olivier Henry-Biabaud, adm.direktør på TCi Research. Og han slår fast, at hoteller og restauranter skal forvente, at fremtidens gæster har langt højere forventninger end de nuværende generationer.

Studiet er gennemført i samarbejde med HOTREC og fokuserer på, hvilke elementer fremtidens ideelle oplevelse på henholdsvis hoteller og restauranter skal bestå af.

Undersøgelsen viser, at fremtidens gæster vil:

- blive overraskede, hvad enten det er nye opdagelser, nyt design eller nye digitale oplevelser.

- føle sig hjemme – også selvom de er væk fra hjemmet - med et trygt ophold med privatliv, komfort og oprigtig venlighed.

- opleve atmosfære og fysiske rammer, der kan skabe gode sociale oplevelser med familie, venner og måske lokalbefolkningen.

- tilbringe tid på "all in one" steder, hvor der er en kombination af sjove og digitale oplevelser, og hvor der sættes pris på gæstens tilstedeværelse.

Medlemmer kan se undersøgelsen i sin helhed og de konkrete anbefalinger for hoteller og restauranter her.

 

Kommentarer