Horesta

 

Nyheder

aftaleret

Ny HORESTA-analyse: Her er branchens største udfordringer

Branchenyt26. maj 2017

Hvad er egentlig danske hotellers og restauranters største udfordringer lige nu? Dette har HORESTA søgt svaret på i en ny medlemsundersøgelse. Resultaterne giver et klart billede af, at rekruttering og mangel på arbejdskraft er svært for mange af branchens virksomheder.

På tværs af alle virksomheder i undersøgelsen svarer omkring halvdelen, at de har haft problemer med at besætte ledige stillinger det seneste år. Udfordringen skal blandt andet ses i lyset af, at branchens virksomheder har skabt 23.000 nye arbejdspladser siden 2008.

Virksomhederne svarer, at de har særligt svært ved at skaffe tjenere og serveringspersonale samt kokke og andet køkkenpersonale. Og disse udfordringer har indflydelse på driften af virksomhederne, lyder det fra HORESTAs cheføkonom Jonas Kjær.

”Mangler der hænder i virksomheden, siger flere mindre overnatnings- og spisesteder, at det har påvirkning på virksomhedens åbningstid, og hver tiende af alle branchens virksomheder har måttet sige nej til omsætning på grund af manglende serverings- eller køkkenpersonale”, fortæller Jonas Kjær.

Du kan læse hele analysen om branchens udfordringer her. Her kan du også læse om rekrutteringsudfordringerne på tværs af landet og få indblik i hvilke stillinger, der er sværest at besætte, samt hvilken indflydelse disse udfordringer har på virksomhederne.

 

Kommentarer