Horesta

 

Nyheder

HORESTA-medlemmer udfordrede Fødevarestyrelsen

Branchenyt20. apr 2017

I går var en række medlemmer inviteret til rundbordssamtale hos HORESTA, hvor der var debat med den øverste ledelse af fødevarekontrollen i Danmark og Fødevarestyrelsen. På dagsorden var fremtidens fødevarekontrol i forbindelse med det næste politiske fødevareforlig, der forventes at træde i kraft fra 2019.

Det nye forlig kan få stor indflydelse på kontrollen af virksomheder og relationen mellem branchen og myndigheden.

”Ved rundbordssamtalen fik vores medlemmer en mulighed for at give deres direkte input til Fødevarestyrelsens arbejde. Det er vigtigt, fordi virksomhederne har de bedste forudsætninger for at bidrage til konstruktive rammer for fremtidens kontroller. Vi ved, at både virksomheder og myndigheder har stor glæde af disse rundbordssamtaler, hvor idéer, erfaringer og nye tiltag er til debat”, siger Tine Skriver, fødevarechef hos HORESTA.

På mødet gav virksomhederne på skift deres syn på den aktuelle situation og udviklingen, samt hvilke udfordringer og løsninger det giver i forhold til den fremtidige fødevaresikkerhed og -kontrol.

 

For yderligere information kontakt:

Tine Skriver

Fødevarechef,
Fødevarer
Tlf.: + 45 35 24 80 80tsk@horesta.dk

medarbejder_HORESTA

Kommentarer