Horesta

 

Nyheder

Godmorgen-møde om sikre IT-aftaler

Aktiviteter07. apr 2017

Er jeres virksomhed tilstrækkeligt sikret via jeres IT-aftaler?

I HORESTA oplever vi, at de aftaler som vores medlemmer indgår vedrørende anskaffelse og brug af IT til tider ikke lever op til gængse og sædvanlige krav.

Som kunder af IT-ydelser har virksomhederne muligheden for at stille håndfaste krav til IT-aftalen med leverandøren og indholdet samt kvaliteten af leverandørens ydelser.

Og det er vigtigt. Når for eksempel et bookingsystem er nede, eller når får man ikke den nødvendige support fra sin IT leverandør hurtigt nok, kan det nemlig få uoverskuelige konsekvenser for driften af hele forretningen.

HORESTA ønsker at sætte fokus på dette område med henblik på sikring af medlemmernes forretning og forebygge virksomhedstruende IT nedbrud mv.

Frederik Bruhn fra DAHL advokatfirma er certificeret IT advokat og har rådgivet en række hoteller i forbindelse med vurdering og forhandling af deres IT-kontrakter. Frederik Bruhn vil på vores morgenmøde den 5. maj 2017 kl. 9.00 stille skarpt på ”musts” i IT aftaler og gennemgå nogle kontrakteksempler i forhold til IT drift og aftaler om brug af bookingsystemer, og herunder påpege mangler og uhensigtsmæssigheder.

”Dette er utroligt vigtigt emne, som alle bør have fokus på og dermed interesse i”, lyder det fra HORESTAs erhvervsjuridiske chef, Kaare Friis Petersen.

Tilmelding til mødet kan ske her.

 

For yderligere information kontakt:

Kaare Friis Petersen

Erhvervsjuridisk chef,
Erhvervsjura
Tlf.: +45 35 24 80 80k.petersen@horesta.dk

medarbejder_HORESTA

Kommentarer