Horesta

 

Nyheder

Svinkløv-kok skal repræsentere Danmark ved verdensmesterskabet i gastronomi

Branchenyt20. mar 2017

Gårsdagens udvælgelseskonkurrence til Bocuse d’Or på Hotel- og Restaurantskolen var fyldt med kendte ansigter fra gastronomiens verden, og håndværket var i top. Ved præmieoverrækkelsen kunne Ritt Bjerregaard, formand for Bocuse d’Or Danmark, offentliggøre, at Kenneth Toft-Hansen fra Svinkløv Badehotel i Nordjylland er den næste danske kokkeprofil, der skal kæmpe med ved gastronomiens mest prestigefyldte konkurrence.

Hos HORESTA glæder man sig over en stærk dansk deltager, som kan bære den imponerende arv videre og bidrage til dansk gastronomis plads i verdenseliten. Da Kenneth Toft-Hansen var med i konkurrencen i 2015 fik han nemlig en 6. plads med hjem.

”Danmark har utrolig stolte traditioner i Bocuse d’Or med en række sølvmedaljer og så selvfølgelig guldet til Rasmus Kofoed i 2011. Med Kenneth ToftHansen som den danske deltager føler vi os overbeviste om, at endnu en topplacering er på vej til Danmark,” siger HORESTAs adm. direktør Katia K. Østergaard, som tilføjer, at Danmark aldrig er sluttet uden for top ti ved konkurrencen.

Inden Kenneth Toft-Hansen kan deltage ved verdensmesterskabet i Lyon i 2019, skal han dog først kvalificeres ved europamesterskabet i Torino i juni 2018. En bedrift som endnu ikke er glippet for en dansk deltager.

Dagens udvælgelseskonkurrence tog udgangspunkt i konkurrencekriterierne fra dette års verdensmesterskab i Lyon. Det betød, at konkurrencedeltagerne skulle tilberede en temaret, som er en veganerret og en kødret, hvor hovedelementerne i opgaven er Bresse-kylling og skaldyr. Denne opgave løste Kenneth Toft-Hansen således bedst af alle.

Finalefeltet ved årets udvælgelseskonkurrence bestod foruden vinderen af:

-Allan Poulsen, Mejeriet

-Brian Pedersen, First Hotel Sydhavnen

-Erik Kroun, Kurhotel Skodsborg

-Kim Maratse Meier, Sodexo

-Tommy Jespersen, Falsled Kro

De skulle hver især forsøge at imponere et dommerpanel bestående af: John Kofod, Rasmus Kofoed, Dimitri Demjanov, Jens Peter Kolbeck, Francis Cardenau, Mikkel Maarbjerg og Jeppe Foldager.

 

Kommentarer

login  



Få et login/password >Har du glemt dit password? >

Nyhedsbrev

Tilmeld dig HORESTAs nyhedsbrev og hold dig opdateret på branchenyt, lovgivning, arbejdsret, fødevarer og miljø
Tilmeld nyhedsbrev >

PRESSEKLIP

Universe tiltrækker mange turister 27-03-2017Michelin-restaurant får ny køkkenchef27-03-2017Kæmpe kongres til København 27-03-2017McDonald's Danmark øger overskud med udsalg27-03-2017Danmark oplever stort hotelboom 27-03-2017Erhvervsturister vælter til Aarhus27-03-2017Michelin-restaurant kan fejre overskud24-03-2017Selandia har igen leveret Danmarks bedste kokkeelev24-03-2017