Horesta

 

Nyheder

Den forsvarende mester: ”Årets Kok vindes af ham, der forbereder sig bedst”

Branchenyt14. mar 2017

Efter måneders intensiv forberedelse kunne Mikkel Laursen sidste år lade sig hylde som vinder af Årets Kok 2016. Nu er der gået et år siden konkurrencen, og HORESTA har spurgt den forsvarende mester, hvad det kræver at blive danmarksmester i gastronomi.

”Denne konkurrence kræver en målrettet forberedelse, og vinderen er ham, der har trænet bedst. Finalefeltet består af ti af landets bedste unge kokke, og når konkurrencen er så tæt, så bliver resultatet ofte afgjort på de helt små marginaler, og på hvem der laver færrest fejl. Alle har nemlig evnerne til at vinde,” siger Mikkel Laursen, der til daglig er køkkenchef på Restaurant Mellemrum.

Det tog Mikkel Laursen tre forsøg, før han kunne hæve trofæet ved Årets Kok, og det var i høj grad et personligt mål for ham at vinde. Samtidig understreger Mikkel, at vi ikke får ham at se i denne konkurrences køkken igen.

”Det har altid været min holdning, at man skal trække sig og give plads til nye kræfter, når man har vundet Årets Kok. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det kommer til at krible i fingrene, når jeg i næste uge skal overvære konkurrencen.”

Du kan læse hele interviewet med den forsvarende Årets Kok på HORESTAs Facebook-side ’Gastrofighters’ mere om Mikkel Laursens kogebog her.

Årets Kok finder sted den 21. marts på Hotel- og Restaurantskolen i København, og alle deltagerne bliver løbende præsenteret på ’Gastrofighters’. Årets Kok afvikles sideløbende med Årets Tjener-konkurrencen.

 

Kommentarer