Horesta

 

Nyheder

2016 blev rekordår for de danske hoteller

Branchenyt07. feb 2017

Der har aldrig været så mange gæster på de danske hoteller som i 2016.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at danske og udenlandske turister sidste år overnattede 15,0 millioner gange på et dansk hotel. Det er 4,2 procent flere end i 2015 og rekord. Faktisk var 2016 det syvende rekordår i træk for hotelbranchen, hvad angår overnatninger.

I 2016 var der 38,2 procent flere overnatninger på danske hoteller end i 2008.

”Væksten er markant og et udtryk for, at rejselysten bare stiger og stiger i disse år. Særligt lavprisruterne bringer mange turister til landet. Samtidig har 2016 været et stort kongresår og et år, hvor mange danskere valgte at holde ferie i hjemlandet,” siger Jens Zimmer Christensen, der er formand for HORESTA.

Der er stor forskel på, hvor væksten i antallet af overnatninger er størst.

”København klarer sig fortsat rigtig godt, men i 2016 var væksten endnu større i store dele af provinsen. Særligt i de største provinsbyer var der rigtig flotte vækstrater”, siger Jens Zimmer Christensen.

I perioden fra 2008 til 2016 er antallet af hotelværelser steget med 7.700. Det svarer til en vækst på 20,9 procent.

I 2016 var det især de danske turister, som sikrede fremgangen i antallet af hotelovernatninger. De danske overnatninger steg med 5,5 procent, mens antallet af udenlandske overnatninger kun voksede med 2,6 procent.

Tilsvarende var det ferieturisterne, som bidrog mest til fremgangen. Antallet af feriegæster steg med 7,1 procent, mens antallet af forretningsrejsende voksede med 1,0 procent.

 

Kommentarer

login  



Få et login/password >Har du glemt dit password? >

Nyhedsbrev

Tilmeld dig HORESTAs nyhedsbrev og hold dig opdateret på branchenyt, lovgivning, arbejdsret, fødevarer og miljø
Tilmeld nyhedsbrev >

PRESSEKLIP

Universe tiltrækker mange turister 27-03-2017Michelin-restaurant får ny køkkenchef27-03-2017Kæmpe kongres til København 27-03-2017McDonald's Danmark øger overskud med udsalg27-03-2017Danmark oplever stort hotelboom 27-03-2017Erhvervsturister vælter til Aarhus27-03-2017Michelin-restaurant kan fejre overskud24-03-2017Selandia har igen leveret Danmarks bedste kokkeelev24-03-2017