Horesta

 

Nyheder

Attraktioner og turisme

Forlystelser skal kunne få godtgjort el-afgift

Branchenyt11. maj 2012

Liberal Alliance har fremsat et forslag til Folketinget, som skal sikre, at forlystelser kan få godtgjort deres el-afgift. Siden loven om afgift af elektricitet blev indført tilbage i 1979, har forlystelsesparker i Danmark nemlig ikke kunnet opnå godtgørelse for elafgiften.

Begrundelsen har været, at branchen ikke er blevet anset for at være udsat for konkurrence på samme måde som produktionsvirksomhederne.

Men den begrundelse er usaglig, mener HORESTA, som gerne ser, at regeringen bakker op om beslutningsforslaget.

- Den manglende afgiftsgodtgørelse er både uforståelig og konkurrenceforvridende. Forlystelsesvirksomheder bør naturligvis have samme rammevilkår som produktionsvirksomhederne. For virksomheder som f.eks. Legoland og Fårup Sommerland er i den grad udsat for international konkurrence, siger Stinne Hjorth-Andersen, relationschef i HORESTA.

Hun understreger, at forlystelsesvirksomheder har en direkte betydning i forhold til Danmarks internationale konkurrenceevne.

- Alene Tivoli får hvert år besøg af over en halv million turister. Og en række af forlystelsesparkerne rundt om i landet er afgørende både for at kunne tiltrække turister til provinsen og skaffe arbejde til folk i nærområdet. 

Beslutningsforslaget skal førstebehandles i Folketinget den 22. maj.

 

 

 

Kommentarer

login  



Få et login/password >Har du glemt dit password? >

Nyhedsbrev

Tilmeld dig HORESTAs nyhedsbrev og hold dig opdateret på branchenyt, lovgivning, arbejdsret, fødevarer og miljø
Tilmeld nyhedsbrev >

PRESSEKLIP

Universe tiltrækker mange turister 27-03-2017Michelin-restaurant får ny køkkenchef27-03-2017Kæmpe kongres til København 27-03-2017McDonald's Danmark øger overskud med udsalg27-03-2017Danmark oplever stort hotelboom 27-03-2017Erhvervsturister vælter til Aarhus27-03-2017Michelin-restaurant kan fejre overskud24-03-2017Selandia har igen leveret Danmarks bedste kokkeelev24-03-2017