Hvis man som arbejdsgiver står i en situation, hvor man ønsker at opsige en medarbejder, er det første man skal tage stilling til, om hvorvidt der findes en saglig grund til at afskedige medarbejderen.
Opsigelsen kan være begrundet enten i virksomhedens forhold eller i medarbejderens egne forhold. Virksomhedens forhold kan f.eks. være omsætningsnedgang, rationalisering eller andet. Medarbejderens egne forhold kan være at medarbejderen ikke udfører sit arbejde godt nok, at medarbejderen har for stort et sygefravær eller at vedkommen generelt ikke overholder de retningslinjer som arbejdsgiver har udstukket for arbejdets udførelse eller for adfærden på virksomheden.
En opsigelse begrundet i medarbejderens egne forhold, kræver i de fleste tilfælde, at der på forhånd er givet en eller flere advarsler.
Der er rigtig mange forhold, man som arbejdsgiver skal være opmærksom på, i forbindelse med en opsigelse, hvorfor det anbefales at søge rådgivning ved HORESTA Arbejdsgiver forinden.
Ved udarbejdelsen af en opsigelse bør arbejdsgiveren altid tage stilling til følgende:
• om medarbejderen er omfattet af særlige regler af betydning for opsigelsen, herunder lov eller overenskomst
• fratrædelsestidspunkt
• ferieafvikling/varsling af ferie, herunder feriefridage
• afspadsering af eventuelt overarbejde
• om medarbejderen skal arbejde på sædvanlig vis i opsigelsesperioden, eller om
• medarbejderen skal suspenderes eller fritstilles
• eventuel begrundelse
• attestation for modtagelsen af opsigelsen
• om eventuelle klausuler skal opsiges eller fastholdes
• eventuel henvisning til markedsføringsloven vedrørende erhvervshemmeligheder
• eventuel fratrædelsesgodtgørelse eller anden godtgørelse
• er medarbejderen berettiget til bonus, tantieme mv.
• aflevering af virksomhedens effekter mv.
• om medarbejderen er særligt beskyttet, f.eks medarbejderrepræsentanter eller medarbejdere beskyttet af særlige beskyttelsesregler i ligebehandlingsloven, deltidsloven, forskelsbehandlingsloven osv.
Læs mere•
Hvornår og hvordan skal opsigelse ske •
Advarsel •
Bortvisning •
Særlig afskedigelsesbeskyttelse •
Fritstilling og suspension •
Ferie i opsigelsesperioden •
Fratrædelsesgodtgørelser •
Godtgørelse for usaglig afskedigelse Download hele notatet som pdf.