Horesta

 

Kontrolforanstaltninger

Tv-overvågning

Tilbage til kontrolforanstaltninger.

For virksomheder kan tv-overvågning være en nødvendig foranstaltning for at sikre sig mod røveri, tyveri, svind mv. – både i relation til kunder og medarbejdere.

Tv-overvågning kan således være et nødvendigt redskab til at skabe tryghed og sikkerhed, idet overvågning kan virke præventivt og forebygge kriminalitet.

Tv-overvågning er én blandt flere mulige redskaber til afsløring, forebyggelse og kontrol af lovovertrædelser, og det bør vurderes, om tv-overvågning er egnet til at løse evt. problemer i virksomheder, eller om der skal sættes andre tiltag i værk.

Det er således vigtigt at foretage en generel afvejning af hensynet til kriminalitetsbekæmpelse sammenholdt med en generel afvejning af hensynet til privatlivets fred.

I Lov om tv-overvågning findes der blandt andet regler om, hvornår tv-overvågning kan finde sted, om de overvågede personers rettigheder, om overvågningens fortrolige karakter og behandlingssikkerhed og om anmeldelse af behandlinger samt disses offentlige tilgængelighed.
Når man ønsker at foretage en tv-overvågning, er der flere regelsæt, som man skal overholde.

Ud over tv-overvågningsloven finder såvel persondataloven og straffeloven anvendelse i forhold til tv-overvågning. Ud over de nævnte love og principper kan også arbejdsretlige regler, herunder regler om arbejdsmiljø, ledelsesret mv., finde anvendelse, ligesom regler om ophavsret og lignende vil kunne have betydning i relation til tv-overvågning.

Lov om tv-overvågning
I henhold til denne lov kan der ske tv-overvågning af butikker og andre arbejdspladser. Det kræves imidlertid, at der ved skiltning eller på anden tydelig måde gives oplysning om tv-overvågningen.

Er der tale om en butik, skal man skilte med det, så kunderne kan se, at de nu går ind i en forretning med overvågning. Hvor mange skilte der skal opsættes, må afgøres konkret og vil navnlig afhænge af lokalets størrelse og indretning.

Er der tale om et mindre lokale, vil skiltning på indgangsdøren i almindelighed være tilstrækkelig. Ved større lokaler kan det være påkrævet med et antal skilte placeret forskellige steder i lokalet.

Er der tale om en almindelig arbejdsplads, hvortil der ikke er almindelig adgang som det for eksempel er tilfældet i en butik skal der ligeledes ved skiltning eller på anden tydelig måde gives oplysning om overvågningen.

Da der ikke er tale om et lokale, hvor der er almindelig adgang, kan skiltning undlades, og i stedet kan arbejdsgiveren sørge for at meddele de ansatte, at der tv-overvåges i lokalet. Dette kan for eksempel ske i et personalecirkulære. Det skal oplyses, at et bestemt område er overvåget, men derimod ikke, hvilke dele eller hvor kameraet er opstillet. Medarbejderne har altså ikke krav på at få oplyst, hvor kameraerne er placeret.

På samme måde kan tv-overvågning også ske i butikkens øvrige lokaler, for eksempel lageret eller kantinen. Her skal enten skiltes eller på anden måde gives en meddelelse om tv-overvågningen til de ansatte.

Siden den 1. juli 2007 har det været tilladt for blandt andet butikker, butikscentre, spillekasinoer og hotel- og restaurationsvirksomheder at foretage tv-overvågning med billedoptagelse af egne indgange og facader.

Det er også muligt at foretage tv-overvågning med billedoptagelse af arealer, som ligger i direkte tilknytning til egne indgange og facader, for eksempel naturlige adgangs- og flugtveje, hvis overvågningen er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
I første omgang er det den erhvervsdrivende selv, der vurderer, om hensynet til kriminalitetsbekæmpelse gør overvågningen af det tilknyttede areal klart nødvendig. Skønnet kan efterprøves af Datatilsynet.

De gældende regler om skiltning gælder også ved overvågning af egne indgange, facader og tilknyttede arealer.

Endvidere har enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning være omfattet af persondatalovens regler. Det betyder blandt andet, at der skal være et udtrykkeligt angivet og sagligt formål med overvågningen, og overvågningen må ikke gå videre end nødvendigt for at opfylde formålet.

Den erhvervsdrivende skal sørge for, at oplysningerne ikke kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller på anden måde behandles i strid med persondataloven. For eksempel må den erhvervsdrivende eller dennes ansatte ikke gennemse optagelserne, uden at det har et sagligt formål.

Desuden skal tv-optagelserne slettes senest efter 30 dage, medmindre de skal bruges i forbindelse med en konkret tvist, for eksempel når en medarbejder er blevet bortvist og/eller politianmeldt på grund af butikstyveri. I så fald skal den, tvisten vedrører, underrettes derom inden for 30 dages fristen.

Ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning skal der ikke ske forudgående anmeldelse til Datatilsynet.

Retspraksis
Den 29. marts 2007 afsagde Arbejdsretten dom i en sag, der handlede om tv-overvågning. Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt en arbejdsgiver via et overvågningskamera, der var opsat i et lokale med det formål at forhindre tyveri, var berettiget til at iagttage medarbejderen og give denne en påtale for at overtræde interne regler.

Medarbejderen stod og sminkede sig ude i butikslokalet. Virksomhedens ejer overvågede dette fra sin private bolig via en fjernlinje. Arbejdsretten fastslog, at denne adfærd ikke havde en karakter, der berettigede ejeren til at overvåge medarbejderen som sket.

Sammenholdt med, at overvågningen fandt sted i minimum en halv time, udgjorde den konkrete overvågning en krænkelse af medarbejderen. Arbejdsretten idømte virksomheden til at betale 50.000 kr. i bod for at have anvendt den lovligt etablerede tv-overvågning til at overvåge en medarbejders adfærd.

Forbundet indbragte efterfølgende sagen for Sø- og Handelsretten med påstand om erstatning for tort i henhold til erstatningsansvarslovens § 26. Retten lagde til grund, at den konkrete overvågning af medarbejderen ikke var arbejdsmæssigt eller sikkerhedsmæssigt begrundet.
Der var tale om en retsstridig handling, hvorfor der skulle betales erstatning for tort til medarbejderen efter erstatningsansvarslovens § 26. Erstatningen blev fastsat til 25.000 kr.

 

login  



Få et login/password >Har du glemt dit password? >

Nyhedsbrev

Tilmeld dig HORESTAs nyhedsbrev og hold dig opdateret på branchenyt, lovgivning, arbejdsret, fødevarer og miljø
Tilmeld nyhedsbrev >