Rengøringsudgiften udgør på et typisk hotel 8-10 pct. af omsætningen, og selv de mindste ændringer i den daglige drift, kan medføre at rengøringsudgiften påvirkes.
Rengøringsudgiften kan ikke udregnes og budgetteres blot på baggrund af antal kvadratmeter og belægning, og det kan koste dyrt ikke at være bevidst om, hvilke faktorer som har indflydelse på rengøringstiden og dermed udgiften.
Der kan spares tid og penge ved at få indsigt i rengøringsopgaven, og dette kursus er for dem, der ønsker en bedre forståelse af, hvorfor rengøringen tager den tid og koster det, den gør.
Udbytte
• Bliv bevidst om hvordan andre afdelinger kan påvirke rengøringstiden.
• Belysning af fordele/ulemper ved intern og ekstern rengøring.
• Budgettér rengøringen korrekt og undgå budgetoverskridelser og ekstraregninger.
• Bliv bevidst om medarbejdermotivation i rengøringsafdelingen.
I forbindelse med kurset, vil der ligeledes blive udleveret et beregningsværktøj, så hver deltager kan beregne tidsforbruget til rengøring for egen virksomhed.
Vi vil noget af tiden arbejde i Excel, men der kræves ikke forudgående kendskab, da der blot er tale om indtastning.
Målgruppe
Ejere, ledere, mellemledere og medarbejdere med interesse/ansvar for rengøringsbudgettet
Underviser
Kaare Harry Kjerrumgaard, selvstændig underviser og konsulent. Kaare har 20 års brancheerfaring og arbejder med fagområderne revenue management, internetsalg, bookingsystemer og housekeeping. Se endvidere www.khk.dk
Pris
Medlemmer: Kr. 2.200 ekskl. moms for første medarbejder. For yderligere medarbejdere fra samme virksomhed kr. 1.100 ekskl. moms pr. medarbejder. Ikke medlemmer: Kr. 4.400 ekskl. moms pr. medarbejder.
Mulighed for tilskud
Alle medarbejdere ansat på en virksomhed under HORESTA Arbejdsgiver og 3F – Den Private Servicegruppe overenskomst, kan efter ni måneders beskæftigelse, ansøge om tilskud fra Hotel-, restaurant og turisterhvervets kompetenceudviklingsfond til HORESTAs kurser.
Selve kursusgebyret betales af virksomheden. Virksomheden kan efter ansøgning opnå et tilskud på 140 kr. i timen for de kursister, der er ansat under HORESTA/3F-overenskomsten, hvilket svarer til 980 kr. for en 7 timers undervisningsdag. Tilskuddet skal dække løntab, deltagerbetaling og eventuelle materialeudgifter.
Betingelsen for at kunne opnå tilskud, er at kurset/uddannelsen er selvvalgt. Det er dog virksomheden, der, på vegne af medarbejderne, søger om tilskud.
Du kan læse nærmere om hvilke kurser du kan opnå tilskud til på: www.uddannelsesfonde.dk.
Kontakt
Er du interesseret i dette kursus så kontakt HORESTA Viden & Udvikling på tlf: 35 24 80 80 eller e-mail: kursus@horesta.dk, hvorefter du bliver skrevet på vores interesseliste.