Hotel- og restaurationsbranchen er afhængig af gæster, og derfor handler det om at sælge og levere oplevelser, så folk kommer, køber mere, kommer igen og anbefaler os til andre.
Gæsternes oplevelse kan dog let blive ødelagt af dårlig og mangelfuld betjening, ligegyldighed, dårlig stemning eller demotiverende kommunikation. Det er lederens opgave at skabe de bedste rammer for at både gæster, forretning og medarbejdere trives og får de bedst mulige vilkår for vækst. Præsterer medarbejderne på trods af egen leder, eller på grund af egen leder...? Hvordan skaber vi de bedst mulige resultater, og samtidig den bedst mulige trivsel?
Kursusdagen giver den rette indsigt, indstilling og færdighed i at skabe bedst mulig performance og trivsel. Kurset rummer en velafbalanceret blanding af både forretnings- og menneskeforståelse. Det bliver både et ”erkendelses-boost” og konkret udvikling af den enkelte leder i at få medarbejdere til at præstere, ikke fordi de skal, men fordi de vil! Det er vejen til at forløse sit eget og medarbejdernes potentiale.
Udbytte
• Hvad vil det sige at være en super god leder?
• Hvad er det der styrer og påvirker menneskers adfærd?
• Hvilke persontyper findes der, og hvordan får jeg det bedste frem i dem?
• Hvad motiverer den enkelte medarbejder, og mig selv?
• Hvordan sikrer vi optimal performance?
• Hvordan sikrer jeg, at vi holder fast i de rette indsatser?
• Hvordan styrer vi effektivt vores og andres humør?
• Hvordan sikrer vi de rette holdninger og værdier?
• Hvilken psykologi ligger der bag optimal kommunikation?
• Hvordan sikrer vi win-win kommunikation?
• Hvordan laver jeg som leder en plan for succes?
• Hvad er mine egne styrker og svagheder som leder?
• Hvordan øger jeg min gennemslagskraft?
Målgruppe
Ledere og mellemledere fra hotel- og restaurationsbranchen.
Kontakt
Er du interesseret i dette kursus så kontakt HORESTA Viden & Udvikling på tlf: 35 24 80 80 eller e-mail: kursus@horesta.dk, hvorefter du bliver skrevet på vores interesseliste.