HORESTA Viden & Udvikling udgiver årligt en brancheanalyse, Normtalsanalysen, der giver et unikt indblik i hotel- og restaurantbranchen i Danmark. Analysen er blevet udgivet stort set hvert år siden 1992.
Normtalsanalysen er et anerkendt værktøj blandt branchens virksomheder og konsulenter, som både kan anvendes til budgetlægning samt til at identificere områder af driften, der kan optimeres. Analysen giver et indblik i de nuværende tendenser i erhvervets indtjening, branchestruktur og forbrugertrends m.m.
Det er gratis at deltage i Normtalsanalysen, og alle deltagende virksomheder får et gratis afvigelsesskema, der viser, hvordan de klarer sig i forhold til gennemsnittet af den virksomhedskategori, de deltager i.
Den seneste Normtalsanalyse 2009/2010 indeholder nøgletal for 18 forskellige virksomhedskategorier, opdelt efter type, størrelse, beliggenhed og klassifikationsinddeling. Normtalsanalysen 2009/2010 baserer sig på årsregnskabstal for 2009 fra 629 virksomheder i hotel- og restauranterhvervet.