Horesta

 

Nyheder

Stor fiskerestaurant åbner på Aarhus Havn

24. apr 2017

Aarhus Havn fik for nylig et nyt spisested i form af Hantwerk, der åbnede ved siden af Restaurant Koch. Nu er endnu en restaurant på vej til det maritime miljø. Det skriver SmagAarhus.dk.

Restauranten kommer til at ligge på en grund, som tidligere husede en skibsproviantering. Bag projektet står den aarhusianske ejendomsinvestor Niels Albertsen, som vil bygge et hus på 500 kvadratmeter til restauranten.

“Hele stueetagen bliver til restaurant, og vi laver samtidig en terrasse til udeservering, så gæsterne kan sidde og kigge på lystbådene, der ligger lige op til bygningen. Vi er ved at lave kontrakt med en erfaren Aarhus-restauratør, som hovedsageligt vil servere gode fisk og skaldyr. Vi har haft mange interesserede, men det er vigtigt for mig, at det bliver ordentligt,” siger Niels Albertsen til Aarhus Stiftstidende.

 

Kommentarer