16. feb 2012HORESTA inviterer i marts til en række arrangementer. Tjek her, hvad der er relevant for dig eller dine medarbejdere.
Ledelse af elever
Det første af en række netværksmøder for personalechefer og HR-direktører, der sætter fokus på uddannelse. Ledelse af elever er på dagens program.
Tid og sted: Den 5. marts fra kl. 12-15.30 hos HORESTA på Vodroffsvej 32, 1900, Frederiksberg.
Tilmelding sker her, hvor du også kan læse mere.
Skab synlighed på nettet
Du vil som leder eller medarbejder få indblik i, hvordan du optimere udbyttet af dine anstrengelser med at markedsføre virksomheden på nettet. Bl.a. ingår en grundig introduktion til søgemaskiner, travel community & planning websites og sociale netværk.
Tid og sted: Den 12. marts fra kl. 9-12 i Midtjylland (angivelse af præcis lokation følger).
Tilmelding sker her, hvor du også kan læse mere.
Sundere måltider i udespisebranchen
Kombinér messebesøget på FoodExpo i Messecenter Herning med et miniseminar. Du får inspiration til, hvordan krav om servering af sundere mad kan gennemføres. Korte, informative oplæg ajourfører dig på tendenser og løsninger på området.
Tid og sted: Den 20. marts kl. 11-12.30 eller kl. 14-15.30 på FoodExpo i Messecenter Herning.
Tilmelding sker her, hvor du også kan læse mere.
Spar penge på rengøring
Rengøringsudgiften udgør 8-10 pct. af omsætningen på et typisk hotel. Og selv de mindste ændringer i den daglige drift kan påvirke udgifterne til rengøring.
Dette kursus giver dig viden om, hvordan du som leder eller medarbejder kan spare tid og penge på rengøringsopgaven.
Tid og sted: Den 27. marts fra kl. 9-16 i København (angivelse af præcis lokation følger).
Tilmelding sker her, hvor du også kan læse mere.