Horesta


Nyheder

Krisesnak fra eksperter

Video05. apr 2011

- Det værste du kan gøre i en krisesituation er ikke at handle, siger adm. direktør for Sticks’n’Sushi, Kim Rahbek Hansen.

Og han ved, hvad han snakker om. Det lykkedes nemlig for Sticks'n'Sushi at optimere, mens de fleste andre måtte skære, og samtidig åbne tre nye restauranter alt imens krisen for alvor hærgede branchen.

Sammen med privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank var Kim Rahbek Hansen tirsdag inviteret som taler ved det sidste i rækken af HORESTAs Normtalsseminarer på Quality Plaza Hotel i Odense i anledning af lanceringen af årets analyse.

Og selvom solen skinnede uden for den propfyldte konferencesal, så var skyerne mere mørke indenfor.

Årets Normtalsanalyse giver det første samlede overblik over kriseåret 2009s effekt på danske hoteller og restauranter, og det er ikke hyggelig læsning.

Nøgletallene blev ved dagens seminar præsenteret af cheføkonom Jonas Kjær og forsknings- og udviklingschef Benedikte Rosenbrinck.

Efterfølgende gav Las Olsen et overblik over dansk økonomi lige nu.

-  Der et globalt opsving i gang, men Danmark er ikke helt med på det endnu. Forbrugerne holder stadig for meget på pengene, lød hans budskab blandt andet.

Men Las Olsen lod dog alligevel ikke dagens deltagere forlade dagens seminar uden en positiv melding.

- Der er mange mennesker med mange penge i Danmark, så der er plads på mange hylder, hvis man kan ramme det, som forbrugerne efterspørger, lød den afsluttende kommentar.

Her kan du møde de to talere til en nærmere krisesnak:

 

Kommentarer