Horesta


Nyheder

Hvem er Danmarks bedste tjener?

Video23. feb 2011

Årets Tjener er det vigtigste udstillingsvindue for tjenerfaget, siger Christian Aarø Mortensen.

Søndag er han blandt dommerne, når Danmarksmesterskabet for tjenere, Årets Tjener 2011, løber af stablen i Bella Center i København for sjette gang.

I Årets Tjener 2011 skal fem af Danmarks allerdygtigste til service kæmpe om DM-guldet for øjnene af en række særligt indbudte gæster og en stor skare af nysgerrige tilskuere, og hvor disciplinerne blandt andet hedder borddækning, servering og mixologi – kunsten at blande den perfekte cocktail.

Finalefeltet består denne gang af tidligere dobbelt guldvinder Lars Spring fra Nimb, Anita Kajhøj Ibsen fra Molskroen, Peter Pepke fra Restaurant Herman, Kim Thygeen fra Restaurant Mellemrum og Tabita Mortensen fra Dyvig Badehotel.

Hvem af de fem der løber med titlen som Danmarks bedste vil Christian Aarø Mortensen ikke gisne om på forhånd, men han garanterer, at det bliver spændende.

- Det er et rigtig, rigtig skarpt felt i år, siger han til Horesta.dk.

Det er fjerde gang Christian Aarø Mortensen er med som dommer i Årets Tjener. Til daglig driver han den Michelin-restauranten AOC i København.

Vi har mødt ham og spurgt, hvad Årets Tjener betyder for tjenerfaget og selvfølgelig hvad han tror konkurrencen kommer til at byde på i år.

Se interviewet her og huske at følge med her på Horesta.dk søndag og mandag for nyheder og mere video fra årets konkurrence.

 

Kommentarer