Horesta


Nyheder

Årets Kok: Niveauet bliver rasende højt

Video24. feb 2011

Alle sejl er sat til, når DR1 lørdag sender direkte fra finalen i Årets Kok 2011. Værten er for længst  udpeget og hele ugen har seerne som optakt til finalebraget kunne møde alle finalisterne i Aftenshowet.

Samtidig har kanalen nu udpeget Geranium-ejer og tidligere vinder Søren Ledet som ekspertkommentator ved lørdagens finale. Han skal med sin gastronomiske ekspertviden hjælpe vært Jens Blauenfeldt med at guide seerne igennem konkurrencen. 

- Min rolle bliver at være led mellem værten og finalisterne., hvor jeg vil forøge at forklare lidt mere indgående om de teknikker, der bliver brugt, for at seerne kan forstå, hvad denne konkurrence betyder . Og hvorfor et måltid på de restauranter, hvor disse kokke arbejder, nødvendigvis koster flere tusind kroner, siger Søren Ledet.

Han har store forventninger til de fem finalister.

- Det bliver fantastisk spændende. Jeg forventer, at niveauet vil være rasende højt.

Mød Søren Ledet, der selv vandt titlen som Årets Kok i 2004, her og hør ham også fortælle, hvad en sejr betyder for den vindende koks videre karriere. 

 

Kommentarer